forrige     næste

Fællesture er et tilbud om at opleve naturen i selskab med en turvant kajakroer.

Det første, vi lærer nye kajakroere, er gennemførelse af en makkerredning. Når vi ved, at vi kan få dig sikkert tilbage i kajakken, kan du - efter evne - deltage i vore turaktiviteter.

Du skal kunne udføre en makkerredning sammen med turlederen, og turlederen har derfor altid det sidste ord med hensyn til deltagelse.

Dagens turleder kan ses i Ugekalenderen, hvis det er en sejlaften, eller i Aktivitetskalenderen, hvis det er en tur derfra. Der kan også være information i vor Facebook-gruppe

Man ringer til dagens turleder, hvis man gerne vil deltage i en fællestur. Eventuelt kan man sende en SMS. Turledernes telefonnumre kan findes her.

Vi mødes almindeligvis ved bådhuset. Mødetid betyder afgangstid fra mødestedet. Så bestemmer du selv, hvor lang tid forinden du skal komme for at gøre dig selv og din kajak klar.

Hvis der ikke er tilmeldinger, kan man ikke regne med, at turlederen kommer!

Vi venter heller ikke for at se, om der dukker flere op!!!

Især om søndagen kan vi aftale andre mødetider og mødesteder. Check derfor Facebook eller ring til turlederen.

Vi aftaler varigheden, før vi tager af sted, så I kan orientere hjemme om dagens planer.

Søndagsture vil almindeligvis vare til hen på eftermiddagen, mens aftenture slutter før mørkets frembrud.

"Dårligt vejr" er ikke altid dårligt vejr. Det afhænger af egne færdigheder. Hårdt vejr kan være sjovt vejr, hvis man vil lege! Så bliver det en anden slags tur.

MEN:

  • Hvis vejrudsigten er dårlig, aflyser vi. Det kan vi beslutte allerede dagen forinden.
  • Hvis vejret er for dårligt, når vi står ved bådene, aflyser vi.
  • Hvis turlederen skønner, at tur- og vejrbetingelser udfordrer de personlige færdigheder, tager vi sammen stilling til deltagelse.